Jeppe Schultz: Må betyde, at DBU tror på mig

Foto: EfB.dk

 I morgen drager U/19-landsholdet på sin årlige træningslejr, blandt andet med syv mulige debutanter og dbold.dk har snakket med Jeppe Schultz fra det vestjyske om at være yngste mand i truppen og hvad fremtiden bringer.

 

Når U/19-landsholdet tager til Tyrkiet kan truppens yngste mand også blive debutant på U/19-landsholdet: Den vestrebenet midtstopper fra Esbjerg forenede Boldklubbers U/19-hold, Jeppe Schultz. dbold.dk fangede Jeppe Schultz inden afrejsen for at høre om hans positioner, skader og fremtidsdrømme på A-landsholdet.

Da Jeppe Schultz ankom til Esbjerg startede han ud på venstre kant, rykkede senere ned på venstre back, og huserer nu i midterforsvaret, og mener dog også selv, det er der han kan gøre det bedst med U/19-landsholdet, men har endnu en masse at lære:

– Mine evner kommer bedst frem i midterforsvaret. Det er der jeg kan gøre det jeg bedste til, jeg er en spillende midterforsvar og så er det klart når jeg har spillet alle de positioner, jeg stadig mangler en del omkring det forsvarsmæssige, men det skal nok komme, det ved jeg, siger Jeppe Schultz.

Efter at have været skadet og ikke spillet en fodboldkamp i flere måneder kom Jeppe Schultz tilbage i slutningen af november, men er allerede blevet udtaget til U/19-træningslejren, og er ikke selv i tvivl om, hvad udtagelsen betyder:

 – Jamen, det må jo betyde, at DBU tror på mig. Jeg har ikke spillet en fodboldkamp i 3-4 måneder, og har først lige haft min halvanden uge hvor jeg har trænet fuldt ud og ikke haft smerte i knæet! Det lækkert være tilbage, så ja det må jo betyde de tror på mig, siden de udtager mig, fortæller Jeppe Schultz

Såvel som den nyligt overståede skadespause, påvirker alderen heller ikke truppens yngste mand:   
– Jeg skal bare ind og vise mig frem. Om jeg er den yngste betyder ikke noget, jeg skal bare knokle på og vise dem hvorfor de har udtaget mig. Det er ikke alderen der tæller men talentet.

Den unge stopper fra Næsbjerg er dog ikke i tvivl om, at drømmen om professionel fodbold er i Esbjerg, hvor han i september måned fik sin debut i den blå-og-hvid-stribede trøje i en pokalsejr over Serie 2-holdet Søhus:
– Det er klart, mine drømme er da komme ind på Blue Water Arena og spille. Det da en hvert drøm når man er ungdomsspiller i EFB, fortæller Jeppe Schultz til dbold.dk og fortsætter
– I DBU regi, vil jeg da gerne opnå det højeste man kan nå, og det er A-landsholdet.

Men som så mange andre vil Jeppe Schultz selvfølgelig også gerne udlands – men ikke hvor som helst til enhver pris:
–  Jamen, det største er jo helt klart at komme ud i den store verden og spille. Jeg har selvfølgelig nogle klubber jeg vil spille for, men hvis jeg kan komme ud i en klub jeg nyder at spille for og er glad for, så jeg ligeglad hvor henne det er.

 

U1/9-landsholdet drager sammen med U/17- og U/16-landsholdet til Tyrkiet, hvor de skal være på træningslejr fra den 18. til den. 24. januar.

 

In this article