Jonas Gemmer prøvetræner i AC Horsens

FC Midtjylland-talentet Jonas Gemmer har svært ved spilletid hos de danske mestre, og prøvetræner derfor andetsteds. 

I alt står U/19-landsholdsspilleren Jonas Gemmer noteret for fem officielle FC Midtjylland-kampe, men det er ikke nødvendigvis nok for den snart 20-årige midtbaneslider. 

Allerede har han et dansk mesterskab på CV’et, men i jagten på mere spilletid prøvetræner Gemmer netop nu i 1. divisionsklubben, AC Horsens. Det bekræfter AC Horsens på deres Facebook-side. 

Også Kristian Skovbjerg, der tidligere har gjort sig i AC Horsens, men som senest har spillet for AGF, prøvetræner ligeledes med Den Gule Fare. 

 

In this article