Et stærkt U/19-mandskab fra Vejle skal i weekenden en tur til den vesttyske by, Plettenberg, for at deltage i indendørsturneringen, Sauerland Cup.
Vejle-holdet deltog også i Sauerland Cup sidste år, hvor det blev til en 3. plads. I år vil de unge vejlensere gerne træde øverst op på sejrsskamlen og tager derfor igen i år en tur til den tyske by, Plettenberg, der ligger tæt på bla. Dortmund. Turneringen består udover Vejle BK af otte andre tyske klubber. U/19-holdet fra Vejle er kommet i indledende pulje med store klubber som Eintracht Frankfurt, MSV Duisburg, VfR Aalen og derudover lidt mindre Wuppertaler SV.
For små to uger siden vandt et nogenlunde lignende Vejle-hold den lidt mindre tyske turnering, Fair Play Cup, i Lübeck. Vejle-holdet vil blive ledet af klubbens U/19-cheftræner, Kim Engstrøm, der tager følgende hold med sig til Tyskland:
Jakob Henriksen
Rasmus Glintborg
Ali El-Haj
https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Bruun
Emil Christensen
Jonas Jakobsen
Kristian Kirkegaard
Jesper Stab
Christian Kudsk
Agon Mucolli
– Vi rejser derned i håb om at vinde turneringen. Det er et andet spil, end det indendørs man kender herhjemme fra. Der er fem spillere på banen og målene er større, ligesom man spiller med fast målmand. Kampene er med mere tempo og er meget hektiske. Spillerne skal reagere hurtigt i tank og handling, siger Kim Engstrøm til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Spillerne synes det er et sjovt afbræk i en lang og kold vinteropstart. Vi rejser også afsted for at vise VB godt frem og for at skabe relationer til de tyske klubber.
Vejle U/19 har en lang vinteropstart foran sig før der igen tages hul på U/19 Ligaen med en udekamp mod FC Nordsjælland d. 12. marts.