Dansk Salzburg-talent skimter mere U21-landsholdsfodbold

Asger Sørensen, der til daglig tørner ud for Red Bull Salzburg, bestræber sig på at imponere Niels Frederiksen for få mere spilletid på U21-landsholdet, selvom han dog erkender, at det bliver svært, idet konkurrencen på netop den position er særdeles hård

Den 19-årige dansker higer i særdeleshed efter at blive et fast inventar i førsteholdstruppen hos den østrigske storklub, og den drøm er rykket et skridt tættere på at blive en realitet, idet danskeren har fået en god start denne vinter. 

Salzburg-spilleren håber på, at den positive fremgang på klubplan kan bringe ham endnu et skridt nærmere på mere fast spilletid på U21-landsholdet under ledelse af Niels Frederiksen, den tidligere Lyngby-og Esbjerg-træner.

 – Jeg var med for første gang i efteråret, men blev skadet undervejs, og derved nåede jeg desværre nærmest kun lige at snuse til det, inden jeg blev sendt hjem igen, udtaler Asger Sørensen til det danske medie bold.dk. 

Han tilføjer yderligere:

– Jeg trænede dog med i fire-fem dage, og jeg var med på bænken under kampen mod Rumænien. Det er et højt niveau på holdet, men jeg føler egentligt godt, at jeg kan være med. 

Niels Frederiksen har et luksusproblem på den position, hvor Sørensen slås med spillere såsom Andreas Maxsø, Pascal Gregor, Patrick Banggard og Jakob Blåbjerg om den eftertragtede spilletid i midterforsvareret på det danske U21-landshold.

– Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg går efter at komme ind på U21-landsholdet. Jeg ved godt, at der er mange gode spillere i midterforsvaret, men jeg har det sådan, at hvis jeg spiller herhjemme i Salzburg og gør det godt, så skal jeg nok komme med på et tidspunkt. Så det fokuserer jeg på. 

Den unge dansker står noteret for fire førsteholdskampe for Salzburg samt ni kampe for Liefering, andetholdet, der fører den næstbedste række i Østrig. 

 

 

 

 

 

 

 

In this article