I starten af august kommer en af verdens største ungdomsstævner til Danmark. Esbjerg er vært for IberCup i år, og vi kan glæde os til at se hold som Liverpool og Benfica.
Esbjerg er valgt som vært for IberCup, der starter den 2. august. IberCup er for spillere, der spiller U10-U18 fodbold. Indtil videre er store hold som Liverpool og Benfica allerede tilmeldt. Tilmeldingen er stadigvæk åben, så mon ikke også at der kommer flere store klubber til Esbjerg. Hold som Paris Saint Germain, Juventus og Atletico Madrid har før deltaget i IberCup. Det siger noget om turneringens størrelse.
Også danske hold er med, AGF har rent faktisk tilmeldt et hold i alle aldersgrupper. De regner med at blive i mellem 216 og 244 deltagende hold.
Omkring 60 lande med lidt over 8000 deltagere er med i IberCup årligt. IberCup er en fremragende mulighed for de unge danske spillere at matche sig med nogle gode udenlandske topspillere. Det giver dem en god erfaring, som kan blive værdifuld senere hen. Så det bliver spændende at se den 20. juni, som er den dag, kampprogrammet kommer frem, hvilke store hold rundt omkring i verden, de danske hold skal møde.