Brøndby U/19 skal have ny midlertidig træner

En begivenhedsrig dag på Vestegnen har resulteret i at Brøndbys U/19 Liga-hold skal have ny midlertidig træner. 

Tirsdag eftermiddag brød en større sag ud omkring Brøndby og deres formand Jan Bech Andersen, der via sin søns bruger på et Brøndby-forum, havde offentligt tilsvinet den tidligere sportsdirektør, Per Rud, samt træner, Thomas Frank.

Onsdag har det resulteret i fyring af klubbens direktør, samtidigt med at Thomas Frank har opsagt sin stilling med øjeblikkelig virkning. Sidstnævnte hændelse har resulteret i, at Brøndby har valgt at ansætte Auri Skarbalius som midlertidig træner for klubbens Superliga-hold.

Det betyder at U/19 Liga-holdet i Brøndby skal have ny midlertidig træner, indtil Auri Skarbalius til sommer er færdig i sin midlertidige stilling hos Superliga-truppen.

Selv har Brøndby ikke meldt en midlertidig afløser på U/19-trænerposten ud. Et oplagt bud er dog naturligvis assistenttræneren Frederik Birk.

D’ BOLD har prøvet, og prøver stadig, at få en kommentar fra Brøndby, men det har desværre ikke været muligt at komme igennem til klubben endnu.

In this article