
Efter Thomas Franks opsigelse er Auri Skarbalius igen blevet Superliga-træner. Men han ville allerhelst træne klubbens U/19-hold
Da Auri Skarbalius i 2005 var færdig som Brøndby-spiller efter 10 år, havde han slået rekord som den udenlandske spiller med flest kampe for klubben med 196 Superliga-kampe krydret med en kåring som klubbens bedste spiller i år 2002 og en landsholdsudtagelse i 1996, var Auri Skarbalius naturligt nok glad for klubben på Vestegnen. Det blev dog ikke et endeligt farvel til de blå/gule-farver for litaueren.
I november 2011 blev han ansat som Superliga-træner for Brøndby, og efter halvanden sæson med blandet succes, blev han afløst af Thomas Frank, som var en del af nye visioner for klubben. Tiltroen til Thomas Frank har de sidste tre år ikke altid været lige stor, men med fokus på processen, værdierne og udviklingen af klubben har Thomas Frank givet håb til de mange Brøndby-fans landet over.
Da det kom frem, at Jan Bech Andersen, klubbens bestyrelsesformand og storaktionær, havde kritiseret klubbens ledelse og i særdeleshed Thomas Frank via sin søns bruger på et Brøndby-forum, var det for meget for Superliga-træneren. Derfor sagde Thomas Frank tirsdag den 9. marts sit job op som cheftræner for Brøndby IF.
Som midlertidig træner for Superliga-truppen er Auri Skarbalius hentet op fra U/19-holdet. Men stod det til Auri Skarbalius selv, ville han helst være fortsat som U/19-træner, det fortæller klubbens sportsdirektør, Troels Bech, til DR Sporten:
– Det var ikke hans ønske. Han ville hellere være Danmarks bedste U19-træner.
Det er dog kun en midlertidig stilling til klubmanden Auri Skarbalius, men sportsdirektøren er ikke i tvivl om, at litaueren er den rigtige mand til jobbet og glæder sig over, at klubmanden Auri Skarbalius tager en tjørn:
– Vi har fundet den rigtige afløser, nemlig Auri, som har stor kendskab til truppen og kender klubben og alt rundt om. Det er vi glade for. I denne klub står vi skulder ved skulder, og det er Auris beslutning et eksempel for.
Troels Bech understreger i samme interview, at Auri Skarbalius ikke er cheftræner efter sommerferien.