Officielt: 12-årige Filip Mellbin skifter til AB

Filip

Filip Mellbin har skiftet Virum-Sorgenfri BK ud med AB, efter en intensiv prøvetræning som holdets nye målmand.

12-årige Filip Mellbin har indtil videre kun spiller i lokalklubben Virum-Sorgenfri BK, men nu er den tid slut. Efter diverse prøvetræninger hos større klubber og andre store fodboldoplevelser det seneste år, har han fundet en ny klub. Det valg faldt på AB, efter han i en uge havde været i et prøvetræningsforløb i klubben.

Mellbin var dog ikke den eneste, som klubben havde hevet fat i. Konkurrenten til Mellbin røg dog hurtigt ud af forløbet, og derfra var Mellbin næsten en sikker vinder.

– Det var en god følelse. Jeg var selvfølgelig spændt, for der var også en anden til prøvetræning. Han røg dog hurtigt af posten, fortæller Mellbin, der altså til sidst på forløbet var ret sikker på, at få pladsen, men alligevel blev glad ved bekræftelsen fra klubben.

Mellbin søgte nye græsgange for at opnå en bedre træning med højnet niveau samt bedre træningsforhold. Og så gjorde chancen for at kunne spille Elite Cups ikke tilbuddet mindre indbydende.

Men selvom niveauet bliver hævet, skræmmer det ikke Mellbin væk.

– Jeg bliver lidt mere nervøs, men det bliver sjovere, fordi der mere på spil, siger Mellbin til D’ BOLD, og glæder sig til at matche sine færdigheder på et højere niveau.

Mellbins første tørn med sit nye hold, bliver en træningslejr i Tyrkiet, hvor de skal træne og spille to kampe mod udenlandske hold, hvilket Mellbin glæder sig rigtig meget til. Fordi samtidig kan han også lære sine nye holdkammerater at kende ordentligt.

In this article