AGF var tæt på sejr mod Brøndby, men et sent kollaps resulterede i 13. nederlag på stribe for aarhusianerne.
Det er hårde tider på Fredensvang for klubbens U/19-talenter. AGF er inde i en mildest talt dårlig stime, og det skulle forsøges afsluttet mod Brøndby.
De jyske gæster var derfor ved godt mod fra kampens start, da profilen Michael Zacho allerede efter to minutter sparkede aarhusianerne på 1-0.
Derfra styrede De Hvii’e det meste af første halvleg. De blå-gule fra Vestegnen kom ikke til mange chancer, hvilket faktisk heller ikke var tilfældet i anden halvleg.
Først i det 75. minut blev hjemmeholdet farlige, da Amir Al-Ammari udnyttede en AGF-fejl og udlignede.
Derfra gik det stærkt. Fem minutter senere skød Magnus Haüser bolden i nettet til 2-1 og med få minutter igen cementerede Rasmus Grosen en sejr til Brøndby på 3-1.
Sæsonens kun fjerde sejr til Brøndby, der ligger nummer ni i tabellen. AGF er fortsat sidst med kun seks points.