AaB sejrer i U/19-målorgie mod Vejle

AaB var hurtige på aftrækkeren, da de vandt med hele 5-0 på hjemmebane, da de mødte Vejle i U/19 Ligaen.

Der var lagt op til en god kamp mellem Vejle og AaB, der begge har haft svært ved at skrabe point til sig, i U/19 Ligaen. Det ændrede sig dog i lørdagens kamp.

Der skulle ikke mere end 12 minutter fra kampens startfløjt, for de vejlensiske gæster måtte hente bolden fra eget net. Rasmus Thellufsen fik løst sig fri fra banens venstrekant og afsluttede i det korte hjørne til 1-0.

Blot otte minutter senere, blev der igen ændret på måltavlen. Marco Ramkilde driblede forbi en forsvarsspiller, før han sendte bolden i mål til 2-0.

Spillet gik efterfølgende begge veje, men AaB fik endnu en scoring kort før halvlegsfløjtet. Sebastian Grønning bliver fundet med en stikning af Marco Ramkilde, og ekspederer bolden i mål til 3-0.

Halvlegsscoren blev 3-0, hvor de århusianske værter klart havde overtaget.

Og det fortsatte også efter pausen.

Kort efter anden halvleg var skudt i gang, scorede Grønning på sin egen ripost, der kom af et skud fra kanten af feltet. Kampen stod nu 4-0.

Spillet fortsatte med aarhusiansk overtag, men hvor gæsterne også var involverede. De fik også et skud på mål fra kanten af feltet, men var ellers ikke farlige foran det århusianske mål.

Morten Rokkedal blev kampens sidste målscorer, idet han – et par minutter inden slutfløjtet – headede bolden i mål på et hjørnespark til 5-0, der også blev kampens slutresultat.

Vejle har nu 18 point i U/19 Ligaen og er på en syvendeplads, mens AaB hviler på en tredjeplads med 34 point fra kontoen, syv point fra toppen, FC Nordsjælland, og kun tre fra Midtjylland på andenpladsen.

In this article