I forbindelse med U/17 EM i Azerbaijan, hopper D’ BOLD på en flyver for at dække slutrunden.
I marts 2016 sparkede det danske U/17-landshold sig til EM i Azerbaijan på et sent mål mod Schweiz af Nicklas Strunck.
Den 2. maj rejser hele det danske U/17-landshold derfor sydpå for at deltage i Europamesterskaberne – og sørme om vi ikke giver Strunck og co. selskab.
Under hele slutrunden vil du på www.dbold.dk kunne læse alt om slutrunden direkte fra Azerbaijan, da vi som det eneste danske medie tager flyveren sydpå for at følge turneringen på tætteste hold.
Vi vil efter hver kamp komme med kampreferater, interviews og andet godt, mens vi under kampen vil liveblogge på siden til jer, der ikke har mulighed for at se de kampe, som Eurosport Danmark viser.
I hviledagene vil vi ligeledes lave spændende interviews og prøve at få et indblik i livet som EM-spiller i Azerbaijan.
Du vil kunne følge vores udsendte Buster Emil Kirchner på hans egen Twitter-profil, men også på D’ BOLD’s Snapchat-profil (D_fodbold) og Instagram-profil (D_fodbold).
Alle artikler vil også kunne læses på www.tipsbladet.dk, som vi ligeledes vil takke for at være behjælpelige med vores tur sydpå.
Har I nogen specifikke ønsker til, hvordan vi skal agere i Azerbaijan ift. dig og vores læsere, skal du være velkomme til at kontakte os på kontakt@dbold.dk.
Vi glæder os til at bringe alt det bedste fra slutrunden i Azerbaijan!