Iversen om Leicester: Alt er større end i Danmark

Daniel Iversen, der skiftede til Leicester City i januartransfervinduet, har mærket en positiv forskel i den engelske tilværelse.

Daniel Iversen skiftede i januar en tilværelse hos Esbjerg med én i Leicester City, der i øjeblikket fører den engelske Premier League, og den 18-årige målmand er også meget glad for sit skifte, og har allerede dannet sig et indtryk af stemningen i England.

– Der er et helt andet tempo herovre. Ofte er der reservespillere fra førsteholdet, og de tager jo deres tempo med. Alt er fuldstændig anderledes herovre. Banerne står jo snorlige hver gang, vi skal til træning og kamp, og her er mange flere mennesker i klubben end i (klubber i, red.) Danmark. Vi har to målmandstrænere, så alt er bare større, forklarer den unge målmandstræner til bold.dk.

Skiftet, der fandt sted inden for 15 timer, var da også en stor overraskelse for spilleren, der til daglig tørner ud for Leicesters U/21-hold, og langsomt får en større og større rolle på holdet, således, at han kan agere som en fast figur på Leicesters ynglingehold.

På trods af den hurtige proces, skiftet blev en del af, føler han sig dog hjemme i klubben, hvor han har fået flere træninger som tredjemålmand, og derved set træningsrutinen inden de store Premier League-kampe, som han selv håber at kunne blive en del af.

Spilleren er dog godt klar over, hvor den nære fremtid med stor sandsynlighed vil ligge.

– Man bliver ofte lejet ud, for at blive helt klar til førsteholdet, så det er nok næste skridt, fortæller Iversen til bold.dk, og tilføjer, at han for øjeblikket retter fokus mod sine præstationer på U/21-holdet, for hvem han har optrådt fire gange for.

Daniel Iversens kontrakt med Leicester City løber frem til den 30. januar 2019, og gennemførte skiftet efter et halvandet år på Esbjerg fBs førstehold.

In this article