Jonas Dal: Brink en multikunstner

Foto: EfB.dk
Embed from Getty Images

Igår kunne 18-årige Mark Brink fejre sin nye kontraktforlængelse med Esbjerg fB, og cheftræner Jonas Dal har kun positive ord at skyde efter U/18-landsholdsanføreren.

Jonas Dal glæder sig over at man har formået at forlænge kontrakten med Mark Brink og ser frem til at den 18-årige spiller udvikler sig mere, så han en dag blive stamspiller i klubben.

– Mark og vi er enige om, at EfB er det rigtige miljø at udvikle sig i, siger Dal til klubbens hjemmeside og tilføjer: “Han er inde i en så god periode med spilletid på både landshold, Superliga-hold, Reserveliga-hold og U19-hold, at det i sig selv er en opgave at håndtere”.

Jonas Dal ser frem til at arbejde videre med Mark Brink og kalder ham faktisk lidt af en multikunstner på en fodboldbane.

– Mark er som fodboldspiller god til stort set det hele – pasninger, placering på banen, overblik, vendinger og boldomgang. Når det gælder timing, placering og løb har han en for sin alder meget veludviklet intelligens. Mark har allerede i sine to optrædener på superligaholdet vist, at vi ikke behøver være bange for at sætte ham ind, og han skal holde sig klar til at gå ind og gøre en god indsats. Næste gang, vi forlænger aftalen med ham, vil det være som stamspiller i EfB”, siger han.

Mark Brink har allerede som 18-årige fået to Superliga-kampe, bl.a. en fra start mod Viborg, og cheftræneren mener ikke at der skal meget til for at Brink snart indgår i Dals planer.

 Nu skal han lære at blive en voksen spiller, der kan spille 90 minutter i Superliga-tempo, og han skal lægge på sin muskulatur og fysik”, siger han.

Mark Brink har indgået en tre-årig kontrakt med den vestjyske klub.

 

In this article