

AaB U/19 havde selvtilliden i orden forud for opgøret mod Lyngby, som de senest slog 5-0, men så let blev det ikke denne gang.
I Lyngby blev der lørdag fløjtet op for et U/19 Liga-opgør, hvor gæsterne kom langt, langt hjemmefra. Hele vejen fra Aalborg havde AaB-talenterne krydset to bælter, men det var formentlig med en udmærket mavefornemmelse ovenpå den seneste 5-0-sejr over netop Lyngby.
Så stor kvalitetsforskel skulle der dog ikke vise sig, at være denne weekend. I første halvleg havde begge nævneværdige chancer, men tættest på kom Jens Odgaard, der hamrede en afslutning på stolpen.
I anden halvleg blev det bedre. Et kvarter inde faldt nemlig kampens første mål, da Asger Bust fik kontrol over et hjørnespark, hvorefter han scorede til 1-0.
Føringen holdt derimod ikke længe, da Lyngby otte minutter senere udlignede ved Christian Akkermann.
Tre minutter før tid faldt den afgørende scoring. Jens Odgaard viste sin klasse og på en flot solotur, set bort fra en enkelt et-to, gjorde han det ene mand til 2-1, hvilket også blev kampens resultat.
Dermed fik Lyngby en tiltrængt revanche, mens AaB-talenterne have en meget lang køretur hjem. De kan dog trøste sig over deres tredjeplads. Lyngby rykker op på ottendepladsen væk fra Brøndby og OB, som fortsat deles om niendepladsen.