Mark Brink forlænger med Esbjerg fB: Det er gået virkelig stærkt

Foto: EfB.dk
Embed from Getty Images

18-årige Mark Brink, der til dagligt optræder i Esbjerg fB, har fået forlænget hans kontrakt, så den gælder i yderligere tre år. For Brink selv er det et enormt selvtillidsboost og han føler at klubben tror på ham.

U/18-landsholdets anfører Mark Brink, har i dag indgået en ny aftale med Esbjerg fB, der gælder i tre år frem til 2019. Mark Brink er et af Esbjerg-holdets mest lysende talenter, og han siger i interview med D´BOLD hvor glad han er for at have nået så langt på så kort tid.

“Jeg føler jeg har udviklet mig en del bare ved den lille mængde spilletid jeg har fået, mest det fysiske og det defensive, der kræver en udvikling, hvis man vil være med på dette niveau. Det er dér jeg føler, at jeg har udviklet mig mest, hvorhenne mit fokus også har ligget”, siger han til D´BOLD.

For den unge midtbanespiller er det også et kæmpe skulderklap fra ledelsen i Esbjerg, hvilket Brink også har nydt godt af.

– “Jeg er glad for min nye kontrakt, det stemmer overens med det klubben har vist på det sidste, nemlig er de tror på mig og at planen er jeg skal være fast mand engang i fremtiden”, siger han.

Også til Esbjerg fB´s officielle hjemmeside har 18-årige Mark Brink udtalt om hvordan det er få at vide på dagen, at man skulle starte inde i stedet for en syg Magnus Lekven og omkring hans egen udvikling.

– Det er virkelig gået stærkt for mig, og jeg føler, at jeg er kommet tættere på superligaholdet. Jeg var end ikke i truppen før til kampen mod Viborg, og så startede jeg inde. Mit mål er at bide mig fast i truppen og være substitut for Magnus Lekven og Jesper Jørgensen. Jeg føler, jeg er blevet mere moden i mit spil, og at jeg kan deltage defensivt også på superliganiveau, siger Brink til efb.dk.

Udover fodbolden går 18-årige Brink også i skole, hvor han har fået tilladelse til selvundervisning, for at kunne passe både skolen og succesoplevelserne der følger med på stribe i fodboldklubben Esbjerg fB.

In this article