Talentopsummering, Runde 24 – Alka Superligaen 15/16

Embed from Getty Images

Hver tirsdag sætter D´BOLD fokus på de unge danske spillere i Superligaen. I en runde plaget af uafgjorte kampe, var de danske talenter endnu en gang i aktion. Læs med her for at få et overblik.

Drama til det sidste i Viborg.

FC Midtjylland gør det nærmest sværere for sig sig at blive danske mestre for andet år i træk. Fredag gæstede de formstærke Viborg FF, og det var lige ved at blive dyrt for Jess Thorups mandskab. I overtiden brændte Viborg nemlig et straffespark, som kunne have sikret dem en 2-1-sejr mod rivalerne. Men Sebastian Andersen spildte muligheden for de tre point. Jonas Kamper fik scoret til 1-0 i starten af anden halvleg, efterfulgt af Paul Onuachus kasse efter godt en times spil. Lukas Lerager, 22, og Søren Reese, 22, var som sædvanligt med for det hold der er startet fremragende i 2016, og som i denne runde får sig et 1-1-resultat mod mestrene.

Overtidsscoring sikrer AGF et enkelt point.

AGF er et evigt eksempel på at du ikke skal give op – igen, fristes man til at sige, blev det til en overtidsscoring. Vi husker godt keeper Steffen Rasmussens scoring mod AaB få uger tilbage, og lørdag led SønderjyskE samme skæbne, dog uden Steffen Rasmussen som målscorer. Jesper Lange dukkede denne gang op og prikkede bolden det sidste stykke ind over stregen. Josip Elez bragte gæsterne fra Aarhus foran efter 34 minutter, mens at João Pereira udlignede 20 minutter senere. Adama Guira blev også sjælden målscorer da han bragte SønderjyskE foran med et kvarter igen. I slutminutterne fik Silas Songani sig to gule kort på tre minutter, hvilket Jesper Lange udnyttede til fulde, ved at sikre AGF et enkelt point. Jens Jønsson, 22, startede som altid på banen for gæsterne, som dermed tager point fra topholdet SønderjyskE.

Unge Thomsen sikrer AaB pligtsejr.

Nicolaj Thomsen, 22, var flyvende da han enemand sikrede AaB en forventet 2-0 sejr på udebane mod Hobro. To kasser blev det til, og andet ungt blod spillede også en hovedrolle da 21-årige Jakob Blåbjerg fik assisteret Thomsens første mål. Der skal gå meget galt før at Hobro ikke rykker ned i år, for de ligger håbløst sidst hele 15 point efter Esbjerg over stregen. AaB derimod har fundet formen efter årsskiftet og haler langsomt ind på FCK, eftersom de spillede 1-1 ude mod Randers FC.

Ulige kamp ender i pointdeling.

Randers FC tog søndag imod FC København hjemme i Randers hvor man fik 1-1 mod guldfavoritterne. Før kampen så det på papiret ud til at være en ganske lige kamp, og hvis man fulgte med, blev det også som forventet. Kasper Fisker fik scoret i starten af anden halvleg, mens at Federico Santander fik udnyttet en fejl til at score til 1-1 med godt et kvarter igen. Jeppe Tverskov, 23, og Nicolai Poulsen, 22, startede begge inde for Randers mod et FCK-hold, som Ståle Solbakken ser ud til at have fundet de bedste 11 til. 1-1 ender det i det nordjyske.

Phiri-scoring var nok for Brøndby.

OB er kommet tilbage på jorden efter en god start på dette forår, og nu med to nederlag i træk ser det alligevel ud til at man mister kontakten med toppen igen – især med nederlaget til Brøndby, som man gæstede søndag aften. Kampens eneste mål blev scoret af sydafrikanske Lebogang Phiri. Rasmus Falk Jensen var ikke med for gæsterne, og ligesom i sidste uge går det galt når man mangler en kampafgørende spiller, ligesom man gjorde da Rasmus Festersen var ude med skade mod Randers. Selvom man skiftede ud efter pausen kunne indskiftede Mathias Greve, 21, og resten af OB-holdet ikke få udlignet. Brøndby vinder med 1-0.

“Ungdommens kamp” endte uafgjort.

De to hold der er flittigst i brugen af unge spiller tørnede mandag aften sammen i Farum hvor Esbjerg gæstede. Jeppe Højbjerg og Jeppe Brinch, begge på 20, startede kampen for Esbjerg, mens at Andreas Maxsø, 21, Pascal Gregor, 21, og blot 18-årige Tobias Skovgaard startede alle inde for hjemmeholdet. Kampen var dog ikke noget voldsomt interessant da den ender 0-0 og derfor sker der ingen ændring i tabellen, udover at Esbjerg stikker af for alvor og nu har 15 point ned til Hobro.

 

 

In this article