To magiske minutter sikrede Randers U/19 point i Brøndby

Det blev en hektisk affære med to mål på to minutter, i et 2-2-opgør mellem Randers Frejas U/19-hold og Brøndbys ditto.

Det var en lørdag eftermiddag, da Brøndbys U/19-tropper og Randers Frejas ditto trådte på banen, for at tørne sammen i ligaregi. Der var lagt op til en lige kamp, hvilket den også endte med at blive.

Randers havde et kompakt forsvar, som Brøndby havde svært ved at åbne op, og det blev derfor en offensiv kamp for Brøndby, der dog kom til en del chancer, hvoraf to endte i nettet, mens Randers var mere effektive i deres få chancer og scorede på de to åbne chancer.

Kampens første mål landede i det 14. minut, hvor Brøndbys Andreas Bruus ekspederede bolden i nettet. Kampen foregik derefter ved Brøndby-fødder, hvor man forgæves forsøgte at angribe mere end forsvare, hvilket resulterede i en Randers-udligning ni minutter før halvleg. Kampen lignede en meget lige affære, og havde ikke udsigt til flere mål.

Det blev dog ikke tilfældet.

For i løbet af kampens sidste fem minutter, blev der scoret to mål – det første faldt i det 85. minut, hvor Armend Aslani fik Randers-nettet til at blafre, mens Randers svarede igen et minut senere til 2-2, der også blev kampens slutresultat.

Som følge af kampen, ligger Randers Freja nu på en 11.-plads, men Brøndby placerer sig på en ottendeplads i ligaen, med to kampe til gode.

In this article