U/16-futurelandsholdet med sejr over Tjekkiet i målrig affære

Efter først at have slået Sverige 4-0 og Belgien 3-2, havde det danske U/16-futurelandshold fået et par dages pause, inden de fredag mødte Tjekkiet

I forhold til onsdagens 3-2-sejren over Belgien var der foretaget hele syv udskiftninger i startopstillingen forud for sidste kamp i den fire hold store U/16-futurelandsholds turnering, hvor modstanderen var Tjekkiet.
Det betød, at startopstillingen så således ud:

u16future mod tjekkiet

I onsdagen kamp mod Belgien kom de danske drenge bagud 1-2 ved første halvlegs afslutning, og det var da også fredagens tjekkiske modstander der kom bedst fra start.

Således, bragte Tjekkiet sig foran 0-1 allerede efter fire minutters spil. Men det satte dog ikke en stopper for det danske spil, og efter ti minutter senere udlignede nyligt indskiftede Nikolaj Skøtt til stillingen 1-1.

Udligningen satte gang i det danske spil, og efter 20 minutter satte spilleren med nummer ti på ryggen, Jonathan Dahl, et flot frispark i kassen, og bragte danskerne foran 2-1. Ikke lang tid efter blev samme Jonathan Dahl noteret i dommerens bog, denne gang for at have modtaget en advarsel.

De seneste to kampe havde Patrick Egelund fået nettet i modstandernes mål til at blafre, og endnu engang var der gang i angriberens støvler, og scorede til 3-1 kun to minutter efter Dahls frisparksscoring.

Efter 30 minutters spil var Nikolaj Skøtt igen på pletten og scorede sit andet mål i kampen til stillingen 4-1. Det var ligeledes stillingen efter en første halvleg med stor dansk dominans som bød på flotte kombinationer og flere store chancer, der sagtens kunne have udbygget føringen.

I pausen foretog trænerstaben en større rotation, som betød, at der blev skiftet ud på hele fire positioner. Det kostede lidt rytme i det danske spil, men ikke desto mindre scorede Jesper Lindstrøm til 5-1 for de danske drenge efter 47 minutters spil.

Små ti minutter senere afsluttede Nikolaj Skøtt den danske målfest og fuldendte et hattrick til stillingen 6-1.

Efter 59 minutters spil blev der foretaget endnu en række udskiftninger, hvor Jacob Trenskow og Sebastian Jørgensen fik chancen resten af kampen.

De fik dog ikke sat nogle bolde i nettet, hvilket tjekkerne derimod formåede et par gange inden slutfløjtet lød, og den endelige stilling lød 6-3.

In this article