I den evige jagt på talenter i det danske landsskab, har AGF nu taget endnu et spadestik med udvidelse af det regionale klubsamarbejde
Tirsdag starter det 68. klubsamarbejde mellem AGF og klubber i, og omkring, den jyske storby. Denne gang er det Fuglebakken KFUM Århus, der bliver tilføjet til den lange liste af samarbejdsaftaler. Klubben er kendt for at opfostre spillere som Michael Lumb og Dan Thomassen.
Formålet med samarbejdet er blandt andet at give de mest talentfulde spillere ekstra støtte, og mulighed for at prøve sig selv af på højeste niveau. Selv glæder Rasmus Stenild, som leder af AGF Klubsamarbejde, sig over tilføjelsen af Fuglebakken KFUM Århus til AGF.dk:
– De har samtidig en spændende ungdomsafdeling, der blandt andet har opfostret den tidligere AGF-spiller Michael Lumb, og vi skal i fællesskab forsøge at løfte klubben på og uden for banen
Det brede klubsamarbejde har blandt andet betydet, at AGF deltager i den bedste liga på både U/17- og U/19-niveau.
Samarbejdet bliver således markeret med et arrangement på Fuglebakken KFUM Århus’ faciliteter mandag eftermiddag med besøg og træning af fem Superliga-spillere.