Efterspurgt træningsanlæg i topklasse på vej til Esbjerg

Foto: EfB.dk

Mandag kunne Esbjerg fB præsentere en længe ventet nyhed: At EfB Elite A/S er blevet lovet den fornødne økonomiske støtte som gør et nye træningsfaciliteter en realitet

I mange år har det været et efterspurgt ønske i Esbjerg fB, at man fik forbedret baneforholdene og tilbyde klubbens U/17-, U/19- og Superliga-hold de bedst muligt tidssvarende træningsforhold.
Det bliver nu en realitet, da administrerende direktør i Esbjerg fB, Søren Poulsen, mandag kunne præsentere de overordnede linjer for det ønskede anlæg.

Detaljerne er endnu ikke på plads, men det oplyses, at anlægget bliver i tæt afstand til Superliga-truppens station, Blue Water Arena, og at det bliver anvendeligt hele året rundt, eftersom anlægget bliver et indhegnet område med vand og varme. Dertil bliver græstæppet i samme klasse som opvisningsarenaen, når det er allerbedst.

Selv udtrykker Søren Poulsen til Esbjerg fB’s egen hjemmeside sin glæde over projektet:

– Vi er meget stolte og taknemmelige over, at det i en generelt vanskelig periode for topfodbolden i vores område er lykkedes at få den nødvendige opbakning til og finansiering af et nyt træningsanlæg. I takt med den øgede professionalisering og udbygning af alle faciliteter i danske klubber er det blevet altafgørende, at spillerne kan træne og forberede sig under forhold, der ligger så tæt som muligt på de baner, de møder i kampe. Det får vi nu i EfB.

Alt efter hvordan diverse detailforhandlinger falder ud, forventes anlægget at være klar til brug i slutningen af 2016 eller senest i 2017.

In this article