FC Midtjylland lod sig lørdag kåre som U/19 Liga-mestre for andet år i træk. Det skete trods en 0-1-nederlag mod FC København.
Landets bedste U/19-række, U/19 Ligaen, fandt lørdag dens vinder, da Ulvene fra FC Midtjylland, trods et nederlag, ikke længere kunne indhentes på førstepladsen. Dette skete, da FC Nordsjælland tabte deres opgør ude mod OB.
Og det var alt der skulle til. Havde FC Nordsjælland vundet, så skulle ulvene blot bruge et points for at sikre titlen.
Dermed er FC Midtjyllands sidste kamp ude mod Silkeborg IF nu reelt set uden betydning, da forspringet på de seks point ikke længere lader sig indhente med blot en enkelt spillerunde tilbage. FC Midtjyllands 53 point er dermed mere, end hvad forfølgerne fra FC Nordsjælland kan nå op på.
Kampen mod hovedstadsklubben skulle dog stadig spilles, og her var tilskuerne vidne til en ganske lige første halvleg, hvor den største chance tilfaldt hjemmeholdet.
Hvis FC København kom til Ikast med en portion dårlig selvtillid, er der intet at sige til det. Fem kampe på stribe havde løverne tabt på stribe. Derfor var det også ganske overraskende, da det var dem, som i ti minutter inde i anden halvleg bragte sig foran.
Føringen holdt til slutfløjt, selvom midtjyderne pressede på og satsede mere offensivt. FC København fik dermed afsluttet deres dårlige stime, mens FC Midtjylland led deres blot andet nederlag i sæsonen. Men hvad gør det, når de efterfølgende kunne holde guldfest og løfte U/19-pokalen.
De tre points holder FC København på femtepladsen forud for sæsonens sidste spillerunde. Her skal de forsvare deres placering, da de kan overhales af flere hold. Top 4 er ikke en mulighed for løverne.