
FC Midtjyllands U/19-hold tog en sikker sejr med hjem fra Lyngby, i deres jagt på ligaens førsteplads.
FCM U/19 har med weekendens sejr over Lyngby BK U/19 samme antal point som FC Nordsjælland på ligaens førsteplads. Det i mente, at FCM er to kampe bagud i forhold til FCN.
Senest blev der hentet tre point med hjem fra Lyngby.
FCM var klar fra start, og kom allerede foran med 1-0 fem minutter inde i kampen. Det var Mikael Anderson, der bragte ”ulvene” foran. Anderson halvflugtede bolden i mål efter en Lyngby-clearing på et indkast.
FCM fordoblede dog føringen inden pausen. Det var Mads Døhr Thychosen, der efter en fint opspil med holdkammeraten Mads Vang, at Thychosen fik sparket sit tredje mål over to kampe i nettet. Denne pauseføring var en perfekt illusion af midtjydernes overtag på kampen, hvor Lyngby dog havde haft lidt chancer foran ”ulvemålet”, hvor Andreas Raahauge agerede mur for FCM.
Lyngby kom aldrig helt i gang i anden halvleg, hvor FCM igen var opsatte på at udbygge deres føring. Og det fik de lov til. Efter en chance allerede i starten af anden halvleg, var Andres Murbeck på pletten for FCM kun ti minutter efter pausen. Et hjørnespark blev ikke clearet godt nok af Lyngbys målmand, og Murbeck kunne derfor let sende bolden i mål til 3-0.
Begge hold havde flere chancer derefter, men ingen mål blev scoret yderligere.
Lyngby ligger tredjesidst i ligaen med 20 point, hvor FCM nu deler ligaens førsteplads med FCN med 44 point.