FCM U/19-træner: Vi skal bygge videre

FC Midtjylland U/19-træner, Kenneth Andersen, så gode takter fra hans hold, da de vandt 6-1 over Esbjerg. Takter som skal holdes i midtugens kamp mod AGF.

Der var nærmest klasseforskel, da FCM U/19 fortsatte deres sejrsstime og lørdag vandt 6-1 over Esbjerg på Esbjerg Idrætspark.

Målene kom på samlebånd, og Esbjerg fik kun lov til at reducere en enkelt gang, og det var først da FCM var foran med 4-0. Og disse gode takter skal fortsættes, når ”ulvene” på onsdag med AGF i deres tredje sidste kamp i sæsonen.

– Sejren mod Esbjerg, og den måde vi spillede på som hold, må helt sikkert give noget som hold. Men for at vi kan gentage kunststykket, kræver det nøjagtig samme tilgang og skarphed mod AGF, for det bliver ikke nogen walkover. Det handler om at bygge videre på de seneste gode takter, fortæller Kenneth Andersen til klubbens hjemmeside.

FCM kan matematisk sikre sig U/19-mesterskabet for andet år i træk, hvis de vinder og FC Nordsjælland taber point tirsdag mod Lyngby BK.

In this article