Som forældre til et barn, der dyrker elitesport, skal man af og til forholde sig til et svært dilemma: Får mit barn de bedste muligheder i sin nuværende klub, eller er det på tide at skifte? Det kan være sundt at skifte klub, hvis træningsmiljøet ikke stimulerer barnets kompetencer. Men det er skadeligt at skifte miljø, hvis valget er truffet på forkerte præmisser.
Dette svære valg kan du blive klogere på her sammen med forfatterne til bogen ‘Elitebørn i sunde rammer’, Anders Lange, som er sociolog og talentchef i KB, og Brian Jensen, som er Master i Positiv Psykologi og arbejder med U13-U15 i FCK School of Excellence.
I de kommende dage kan du læse om 5 faktorer, der har indflydelse på de unges valg, og som det derfor er godt at være bevidst om, når man skal tage den svære beslutning. Ordene er taget fra afsnit i ‘Elitebørn i sunde rammer’ og kan forhåbentlig være en hjælp til at træffe et mere reflekteret valg.
Hvis det ikke er nok, og du stadig gerne vil blive klogere på, hvordan klub og forældre bedst skaber sunde rammer for børn og unge i elitesport, kan hele bogen købes her og selvfølgelig i alle boghandlere og netboghandlere.
1. Individualisering
I dag skal unge vælge mellem mange tilbud og får i stigende grad målrettede tilbud, som de bevidst eller ubevidst skal forholde sig til. Fodboldklubber og gymnasier laver eksempelvis målrettede kampagner for at lokke dygtige unge til. Udøveren skal ud over de kommercielle tilbud selv vælge mellem sine egne fællesskaber og navigere mellem fællesskaber i skolen, i ungdomsklubben, på nettet og i sportsklubben.
Individualiseringen for den unge er en oplevelse af grænseløse muligheder for at vælge sin egen identitet. Unge i dag får fortalt, at det er op til dem selv at bestemme, om de får succes. Hvilket også betyder ejerskab, hvis de ikke lykkes. Individet har i det senmoderne samfund fået en demokratiseret frihed til selv at vælge dets livsbane, men valgfriheden er forbundet med usikkerhed.
Usikkerheden hos udøveren skyldes bevidstheden om, at hvert valg kan være forkert. At det andet tilbud var bedre. Søren Kierkegaard kaldte dette paradoks “valgets absurditet”. Han pointerede, at i øjeblikket, hvor valget bliver truffet, reflekterer vi allerede over, om vi skulle havde truffet et andet valg. Det er ikke blevet mindre udbredt i det senmoderne samfund. Vi får konstant ny viden, der stiller spørgsmålstegn ved vores beslutninger. Derfor er udøveren i dag bekendt med andre træningsmetoder og andre klubbers tilbud, hvilket medfører en konstant selvrefleksion over, om en udvikling bliver bedre i et andet træningsmiljø. Klubberne møder udøvere, der bag deres sikre ydre skal holde styr på et væld af muligheder i forskellige sociale kontekster og i deres egen udvikling.
Det er ikke overraskende, at flere børn og unge knækker nakken på krydspresset mellem usikkerheden ved valgene og kravet om selviscenesættelse af deres egen identitet.
Hold øje med siden for punkt 2, der handler om den demokratiske forventning i et elitemiljø.