Holst: Dejligt at kunne bringe noget agressivitet

Embed from Getty Images

21-årige Frederik Holst, der til dagligt spiller for Brøndby IF, startede mandagens kamp mod FC Nordsjælland, på en noget uvant position for de fleste tilskuere.

Sidste uge blev det til et knusende 0-3-nederlag i Aalborg, men mandag aften blev det til gengæld til en 2-1-sejr mod tigrene fra Farum. Holst spillede nemlig tier-positionen fra start, hvilket ikke er en helt uvant plads på banen. Med pladsen omkring angrebet og det øgede pres, mener Frederik Holst at hjalp på det hele.

– Jeg har ikke spillet pladsen siden ungdomsårene, men det var da meget sjovt. Jeg skulle forsøge at give noget energi til holdet og starte presset, som ikke var super i Aalborg, siger Holst til bold.dk

– Vi skulle sætte FCN under stort pres, og i størstedelen af første halvleg lykkedes det rigtig godt. Efter pausen stod vi lidt for langt tilbage på banen. Måske var vi lidt trætte af det hårde pres, tilføjer Holst.

Alle var enige om at kampen i Aalborg, som man tabte med 0-3, ikke var i orden, og det skulle der rettes op på.

– Kampen i Aalborg var ikke i orden. Vi er rykket lidt tættere sammen i bussen. Hele holdet og trænerteamet har talt om tingene. Der har været lidt mærkelig stemning, så vi har lovet os selv at give den en skalle og skal kæmpe for klublogoet, siger Holst.

Brøndby befinder sig lige nu på en femteplads, et enkelt point efter FC Midtjylland.

In this article