18-årige Daniel Iversen, som til dagligt spiller i mesterklubben Leicester City FC´s U/21-hold, er som mange andre i ekstase over det senstationelle mesterskab.
Som alle Leicester-fans og fodboldfanatikere, fulgte man med i kampen mellem Chelsea og Tottenham der kunne gøre Leicester City FC til mestre for første gang i klubbens historie. I har måske set videoerne at Leicester-spillere og fans der flyver op ad sofaerne, da det er en realitet at den centralengelske klub er mestre. Også danske Daniel Iversen, der til dagligt nyder en tilværelse i den engelske mesterklub, fejrede selvfølgelig også det engelske mesterskab.
– Jeg var selvfølgelig rigtig glad, da kampen mellem Chelsea og Spurs var færdig. Jeg sprang op i sofaen, sammen med den familie jeg bor ved. Ja, det var helt vildt da kampen blev fløjtet af, siger Daniel Iversen til D´BOLD.
Tottenham Hotspur skulle vinde kampen mod Chelsea for at holde mesterskabsdrømmen i live, men da kampen sluttede 2-2, kunne Iversen og co. fejre det første mesterskab i klubbens historie. Som man ved står danske Kasper Schmeichel i buret for Leicester City, og den danske landsholdskeeper har været god inspiration for den tidligere Esbjerg-målmand.
– Mit forhold til Kasper er meget godt og vi snakker sammen dagligt. Han er ekstrem god til at hjælpe mig både på og uden for banen, siger han.
Med mesterskabet og Champions League-fodbold i næste sæson ligner Leicester City FC et hold, man skal begynde at tage seriøst.
– Jeg tror at der er mange flere mennesker der har fået meget mere respekt for Leicester, men jeg tror ikke at folk vil se Leicester som et tophold i fremtiden, siger han og fortsætter:
– Jeg tror personligt måske ikke at Leicester vil blive tophold i næste sæson, men jeg tror heller ikke de kommer til at ligge som et bundhold, men nu må vi jo se, siger Iversen.
18-årige Daniel Iversen håber man på er fremtidens mand i Leicester – måske en dag når Kasper Schmeichel ligger støvlerne på hylden – og det 18-årige keepertalent synes også at finde sin rolle mere og mere.
– Det går rigtig godt i klubben. Jeg får spillet kampe på rigtig højt plan og træner også på rigtig højt plan, og jeg synes at jeg falder bedre og bedre til i hverdagen, siger han.
Med mesterskabet venter der Champions League-fodbold for Leicester i næste sæson, men allerede til sommer går man selveste FC Barcelona, Paris Saint-Germain og Celtic FC i møde under International Champions Cup. For Leicester resterer der stadigvæk to kampe i Premier League., mod henholdsvis Everton (hjemme) og Chelsea FC (ude).