Raahauge inden BIF: De skal være oppe på dupperne

FCM U/19-målmand, Andreas Raahauge, mener deres kommende modstandere skal være friske for at kunne slå ”ulvene”.

FC Midtjyllands U/19 hold er i denne sæson ubesejret i 16 ud af 17 kampe, da deres eneste nederlag var sæsonens første kamp. De har altså ikke tabt siden deres første opgør i sæsonen, men det vil Brøndby formentlig prøve at lave om på, når de søndag kommer forbi Ikast.

Det bliver nok også nogle Brøndby-spillere, der er sultne efter point, da de ikke ligger i den gode ende af ligaen, og sidst de spillede tabte de 2-1 til Vejle. ”Ulvenes” målmand, Andreas Raahauge, tror dog ikke nederlaget til Vejle påvirker Brøndby-spillerne så meget forud for kampen.

– Nej, jeg tror ikke det påvirker dem. Jeg tror Brøndby vil komme, og gøre alt hvad de kan, for at slå os på vores hjemmebane, ligesom alle de andre hold, fortæller Raahauge til D’ BOLD.

Hvis FCM tager de tre point efter kampen, rykker de væk fra FC Nordsjælland, som de lige nu deler førstepladsen med. FCN er dog to kampe foran, og FCM kan af den grund få eneret på førstepladsen, hvis de vinder.

Men det er ikke noget midtjyderne går og tænker på.

– Nej vi holder kun fokus på vores egne præstationer, og tænker ikke så meget over hvordan stillingen ser ud, siger målmanden, og slår fast, at de kun ser på én kamp ad gangen.

FCM har en målscore på 43-13, og har altså scoret næstflest mål i ligaen, kun overgået af FCN, der har scoret 52. Samtidig er FCM det hold, som har lukket færrest ind. Og det er netop de faktorer, som ”ulvene” fra Midtjylland skal arbejde videre på, for at hente en sejr mod BIF.

– Vi skal gå ud fortsætte vores gode offensive- og defensive spil. Og så skal der nok komme et godt resultat ud af det, fastslår den 18-årige keeper.

Raahauge har til slut det mål, at FCM gerne skulle forblive ubesejrede i resten af sæsonen, hvilket nok giver ulvene guldet i sidste ende. Men også giver deres modstandere den opfattelse, at de ikke bare kan komme og tro, at de bare kan vinde over de unge ”ulve”.

– Ja vi går helt klart efter at vinde resten af kampene, så vi kan vise de andre hold, at de skal være oppe på dupperne, hvis de skal slå os, siger Raahauge til dbold.dk.

Brøndby kan med en sejr rykket helt fra niendepladsen i ligaen og op på plads nummer seks, mens ulvene kan trække fra FCN i toppen af ligaen og indtage førstepladsen helt selv, hvis de ender med de tre point efter slutfløjt.

In this article