Tredje overraskende nederlag i træk til FCK U/19

FC København U/19 er gået i stå. Lørdag tabte de for tredje gang i træk mod et hold i bund-3 af U/19 Ligaen. 

Løverne fra FC København fik en skidt sæsonstart, men fik ikke desto mindre hanket sig selv op midtvejs i sæsonen, således at de længe har indtaget en respektabel midterplacering.

De seneste uger er tendenserne fra københavnernes sæsonstart dog begyndt at vende tilbage. For med nederlag til daværende nummer 12, AGF, og ugen efter til nummer 10, OB, så var presset på løverne for at få vendt den påbegyndende negative stime.

Men sådan skulle det ikke gå. Heller ikke selvom modstanderen var rækkens dårligste, nemlig Randers.

Selvom hovedstadsklubben startede bedst og kom først på måltavlen ved Jonatan Frimann, så var det gæsterne, der kom til at dominere resten af kampen.

I anden halvleg bragte de balance i regnskabet, da Mikkel M. Pedersen sendte Mads Pedersens indlæg i kassen til 1-1. Sidstnævnte debuterede for Randers på dagen.

Et veludført kontraangreb førte senere til en 2-1-scoring af Thomas Viggers, hvem blev efterfulgt af Marcus Mølvadgaard, der lagde op til målet forinden, der altså scorede til slutresultatet 3-1.

Resultatet betyder, at Randers rykker væk fra sidstepladsen og forbi AGF. De ligger dermed nummer 11, efter de sikrede deres tredje sejr i forårssæsonen. FC København kan glæde sig over, at fusen er udgået af de nærmeste konkurrenter fra Silkeborg, da de altså holder sig snævert foran netop dem på femtepladsen med et points.

 

In this article