U/17-midtbanespiller efter EM: En stor oplevelse

På trods af at have fået ørerne i den engelske maskine i Danmarks sidste kamp til U/17-EM, glæder Lasse Sørensen sig over selve EM-oplevelsen.

Selvom det ikke blev guld, sølv eller bronze, for de danske tropper, der måtte se sig slået ud af U/17-EM efter et nederlag til England, så er en af deltagerne glad ovenpå sin deltagelse i den prestigefyldte turnering, der i historien har budt på deltagelsen af spillere som Wayne Rooney, Mario Götze og Toni Kroos.

Dén spiller er den danske midtbanespiller, Lasse Sørensen.

Lasse Sørensen fik fuld spilletid i alle tre kampe, som Danmarks U/17-hold deltog i det nylige U/17-EM i Aserbajdsjan, og det er noget, som glæder målmanden, der har sin daglige gang hos engelske Stoke City.

– Det var en rigtig stor oplevelse, og vi gjorde det rigtig, rigtig godt. Vi fik uafgjort mod Frankrig og vandt over Sverige, men tabte så til England, forklarer Sørensen til bold.dk, og fortsætter:

– Det var stort, at vi kunne spille den sidste kamp som etter i puljen, og selv afgøre det, men England var bare for gode, for at være helt ærlig. Det var ærgerligt, vi ikke gik videre, men vi gjorde, hvad vi kunne, fortæller målmanden.

16-årige Lasse Sørensen har – på trods af kun tre kampe – vist sig vigtig i turneringen, hvor han lagde op til Danmarks eneste mål i 1-0-sejren mod Sverige.

Sørensen har nu i alt 13 landsholdsoptrædener på CV’et.

In this article