AGF U/19 slog formstærke OB i sidste spillerunde

Både AGF U/19 og OB U/19 havde fået en del point i de forgangne fire runder, inden de mødtes i ligaens sidste runde, som endte i AGF’s favør.

AGF U/19 havde før lørdagens opgør mod OB fået skrabet ni point sammen i de seneste fire kampe, mens OB havde fået det maksimale ud af deres sidste fire kampe, nemlig 12 point. Det var derfor to formstærke hold, som lørdag eftermiddag tørnede ud på en varm sommerdag.

Om AGF bare var storspillende den dag, eller om varmen også havde udfald på kampens resultat, er uvist. Men sejren gik til AGF, der ligger et godt stykke under OB i ligaen med otte point færre end den fynske klub.

Det var en meget lige kamp, hvor AGF kom foran efter en halv time på mål af Lucas Jackson Møller, der skød bolden i det lange hjørne efter at have modtaget en stikning fra holdkammeraten Jens Stage.

OB pressede i anden halvleg på, men det var ikke nok. Det høje presspil skabte flere truende kontra angreb til AGF. Og et af dem udnyttede Michael Zacho til at score til 2-0 og lukke kampen.

– Vi møder et dygtigt hold, der har vundet de seneste fire kampe, og det er en lige kamp, men jeg synes, vi vinder fortjent. Vi holder OB nede på få chancer, og dem, de har, tager Rasmus Henningsen sig af – og forsvaret ofrer også det, der skal til for at forhindre, at de scorer. Vi spiller i det hele taget en fin forsvarskamp, og offensivt får vi også sat nogle gode ting sammen, siger AGF-cheftræner Christian Flindt Bjerg efter kampen.

In this article