AGF-talenter opstartstræner med førsteholdet

Endnu yngre ansigter vil være at finde til de kommende AGF-træningssessioner og -kampe, i hvert fald i opstartsperioden.

AGFs førsteholdsspillere får nogle nye ansigter med til træningen, når man i klubben skal træne op mod den nye sæson.

Det bekræfter klubben, på sin officielle hjemmeside, agf.dk, idet de fortæller, at de nye ansigter tilhører Jacob Torp, Arfan Habibi, og Nimo Gribenco, der officielt er rykket op til seniortruppen, men egentligt er af årgangen 1997, og altså er U/19-spillere.

Og spørger man klubbens cheftræner, Glen Riddersholm, der – da han var cheftræner for FCM, også på det tidspunkt var kendt for at arbejde meget med talenter – fandt oprykningen sted, da han gerne vil have at talenterne kan vise sig frem foran cheftrænerne og klubben som helhed, på trods af eventuelle forhindringer, de har mødt i deres karrierer hidtil:

– Jacob Torp var skadet en stor del af foråret, og han har et efterslæb, som han nu får mulighed for at indhente. Arfan har trænet med os flere gange, så ham har vi allerede et indgående kendskab til. Nimo har spillet en stærk forårssæson, og det er ungdomstrænerne, der har anbefalet os at tage ham med. Det lytter vi naturligvis til, forklarer Riddersholm til klubbens hjemmeside.

Riddersholm tilføjer dog, at spillerne kommer ind på lige vilkår med resten af truppen, men at de, i slutningen af opstartsperioden, vil få at vide, hvorvidt de vil bibeholde pladsen i truppen, eller ej.

16-årige Benjamin Steen Hvidt indgik også i klubbens planer om en oprykning som de tre førnævnte spillere, men blev ramt af kyssesyge, og er derfor ikke at finde på fodboldbanen før juli måned.

Første træning finder sted mandag, og det er altså her, at talenterne vil få deres første chance for at blomstre.

In this article