Esbjergs U/19-hold tog forårets første sejr i sæsonens sidste kamp, og sluttede af på 4. pladsen.
Det var en varm dag i Esbjerg, da Lyngby den 4. var på besøg for at spille sidste spillerunde i U/19 Ligaen. Det var faktisk så varmt, at midtvejs i begge halvlege, blev der fløjtet til en kort pause, så spillerne kunne få noget vand.
Holdene lagde godt fra start, men lige så stille, som minuttallet blev større, fik Esbjerg mere og mere kontrol over kampen. De fik tilkæmpe sig flere chancer, hvor to af dem strøg lige forbi stolpen i Lyngby-målet.
Esbjerg kom dog foran 1-0 lige inden pausefløjt, hvor Mathias Kristensen skød bolden til højre på et straffespark, og sikkert sendte bolden i mål.
Chancerne blev kun større for Esbjerg i anden halvleg, men det blev ikke til flere mål.
– Det var fint at få lukket og slukket, så vi fik sendt 97’erne af sted med en sejr. Det eneste jeg er skuffet over, er, at vi ikke vandt med mere. Trods skader, hvor det har holdt hårdt, har holdet spillet sig op, så vi går på sommerferie med en god fornemmelse. Det var forårets første hjemmesejr, vi spillede til nul, vi slutter med en positiv målscore og vi ender på en flot fjerdeplads med god afstand ned til den næste, sagde cheftræner for EfB’s U19-hold, René Christiansen til klubbens hjemmeside efter kampen.