FCM U/17 kører sikker pokalsejr hjem

Foto: FCM
Foto: FCM

FC Midtjylland U/17 sikrede sig en pokal i denne sæson, da de fredag vandt 4-1 over Vejle B i U/17 pokalfinalen.

Det var en solrig fredag aften, da kunstgræsset på Givskud Stadion lagde bane til U/17 pokalfinalen mellem FCM og Vejle. Flere mennesker var mødt op på banen, for at støtte de to hold. Og selvom der ikke var en helt vild stemning, kunne man godt mærke, at det ikke kun var trænere og spillere, der var vidne til kampen.

FCM satte sig på kampen fra start. De stod højt på banen, og virkede meget tændte. Vejle forsøgte mere langsomt at spille sig frem til chancer, mens FCM stod kompakt i forsvaret og ellers var hurtigt oppe i den anden ende, når de fik erobret bolden. De skabte flere store chancer, og efter 20 minutters spil, gav det pote. Gustav Kjeldsen skød FCM foran med 1-0 efter to forsøg med skud på mål efter et hjørnespark af Christian Tue.

Kun to minutter senere var https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Tengstedt på pletten for FCM, da han, efter Vejle havde tabt bolden, og han havde modtager bolden fra Nikolas Dyhr (fra FCM U/15, red.), sparkede bolden i nettet til 2-0. Og der skulle ikke gå mere end tre minutter før Nicolai Damkjær sparkede bolden ind bag Vejle-keeperen efter et hjørnespark sparket af Christian Tue.

– Vi kommer ud med det udtryk, vi gerne vil se. Vi sad på dem, og pressede dem til at lave fejl. Der var masser af bevægelse, og vi fik trukket dem ud af deres organisation, sagde FCM U/17-træner Svend Graversen i pausen til klubbens hjemmeside.

FCM-spillerne kom ikke helt så aggressive ind til anden halvleg, og kampen var derfor meget præget af, at Vejle var på bolden. FCM levede nu mere på kontraangreb, men selvom de ikke havde bolden så meget, havde de flest og størst chancer. Vejle nåede ikke frem til noget stort, og pludselig var FCM i front med 4-0. Efter et flot opspil mødte bolden Kristian Brøndum Pedersen, der lossede bolden op i nettaget kun få meter fra målstregen.

Målscoreren til 3-0, Nicolai Damkjær, måtte med ti minutter igen forlade banen, efter han fik vist det røde kort af kampens dommer, da han hev i håndbremsen og stoppede vejles Nikolaj Lebæk lige uden for feltet.

Vejle fik banket et enkelt mål ind. Det skete i dommerens tillægstid, og målscoreren var Kasper Døhr Thychosen, der er lillebror til Mads Døhr Thychosen, som spiller på ulvenes U/19-hold.

– Da vi sidst mødte Vejle, voldte deres 5-4-1 opstilling os en del problemer, og vi tabte 2-1. Denne gang var det os, der havde taget ved lære af den seneste kamp, og sejren var fuldt fortjent, fortalte Svend Graversen.

FCM kan sikre sig endnu en triumf, hvis FCK i dag, lørdag, slår AaB i U/17 Ligaen klokken 14:00. Det vil nemlig give FCM tredjepladsen og bronzemedaljerne.

In this article