D’ BOLD følger de unge U/15-talenter i Vildbjerg, der snart skal kortes ned fra 58 spillere, til en meget mindre gruppe, der efter sommerferien formentlig skal forme det næste U/16-landshold.
Så blev enden nået. Søndagens strabadser er overstået, og nu er der kun ventetiden tilbage, til at vi får udtaget et nyt U/16-landshold frem mod næste sæson.
I Vildbjerg var spillerne blevet mixet rundt, og de havde nu næsten komplet nye medspillere og modstandere. Og de første, som skulle på banen, var klædt i grønt og i blåt.
For grønt hold var Alexander Kostow, Oliver Olesen, Asger Iversen, Frederik Winther, Jonas Graversen, Morten Frendrup, Gustav Mogensen, Emil Stanley, Anders Fæster, Oliver Kristensen, Jonas Abdel-Halim, Valdemar Sadrifar, Majaliwa Msbaha, Emil Matic, Noah Sloth og Emil Bisgaard på banen.
For blåt hold var det Daniel Andersen, Sebastian Nielsen, Christoffer Saeitz, Mads Hyttel Christiansen, Mads Højlund, Mirza Husic, Anis Ben Slimane, Mads Sindholt, Emeka Nnamani, Jacob Steen Christensen, Jeppe Paulsen, Frederik Lund, Jonathan Canto, William Førby og Mikkel Kaufmann, som var på banen.
Det var en meget lige kamp, med et lille overtag til blå, der opnåede flest chancer i første halvleg. De grønne havde nemlig lidt svært ved at bryde igennem fra midtbanen og op i angrebet. Og det var også blåt hold, der kom foran med 0-1 på mål af Jeppe Paulsen efter 22 minutters spil.
Spillet fortsatte med at være på midten af banen i anden halvleg, og der blev fortsat ikke kreeret mange chancer. De grønne kom dog igennem en enkelt gang, hvor Gustav Mogensen udlignede til 1-1.
Og som om det ikke var nok nedtur for de blå, så headede Mads Højlund bolden i eget mål på en fatal fejltagelse i overtiden. Han var helt alene med målmanden, og i stedet for at lade den gå til målmanden, som er på vej ud mod ham, header han til bolden, og han kan ikke nå at redde den fra at gå ind.
Morten Frendrup, Emil Stanley, Anders Fæster og Majaliwa Baha var kampens lyspunkter for de grønne. Specielt Msbaha satte fart ind både deres offensiv og defensiv, mens han endnu engang viste sine fysiske færdigheder frem ved at erobre bolden flere gange. For de blå var Christoffer Saeitz, Mads Hyttel Christiansen, Anis Ben Slimane, Jeppe Paulsen og Jonathan Canto fint fremhævet, og leverede alle en rimelig stabil præstation på banen.
I anden kamp, som blev spillet klokken 12:45, var det rød mod hvid.
For de røde var Andreas Søndergaard, Frederik Nørrestrand, Thomas Christiansen, Jacob Rasmussen, Sofus Koch Erichsen, Christoffer Petersen, Nikolas Dyhr, Jeppe Pedersen, Andreas Kirkeby, Oliver Tølbøll Rimmen, Tobias Pedersen, Sune Balle og Jonas Skytte på banen.
For de hvide var Simon Rossil, Rasmus Rajnholdt, Sebastian Fischer, Morten Dyrmose, Gustav Isaksen, Mads Bidstrup, Oliver Villadsen, Mikkel Eslund, Muamer Brajanac, Andreas Pyndt Andersen, Gabriel Christensen, Malthe Petersen og Christian Vestergaard på banen.
Begge hold lagde hårdt ud. Der var power i afleveringerne, løbene og chancerne. Men det første mål kom dog først efter en halv times spil. Det var Mikkel Eslund, som sparkede de hvide foran med 0-1. Syv minutter senere fordoblede Andreas Pyndt føringen, da han i dommerens tillægstid sparkede bolden i kassen til 0-2.
Thomas Christiansen var kort før pausen blevet skiftet ud med en skade, og fordi han blev behandlet inde på banen og hjulpet ud, var der lagt ekstra tid til
Ti minutter inde i anden halvleg var Andreas Kirkeby ham, som så ud til at skulle være redningsmanden for de røde. Han tog et dybt løb, modtog bolden og sendte den i mål til 1-2. Og kun to minutter senere, gjorde han præcis det samme og udlignede til 2-2.
Det blev et wake up-call for det hvide hold. Og kun fem minutter senere hamrede Muamer Brajanac de hvide foran med 2-3, efter et fint indlæg fra Oliver Villadsen, der havde en rigtig god kamp. Det var kampens slutresultat.
For de røde var Frederik Nørrestrand, Thomas Christiansen (indtil han blev skiftet ud, red.), Nikolas Dyhr, Andreas Kirkeby, Oliver Tølbøll Rimmen og Jonas Skytte alle en fryd på banen. Andreas Kirkeby var i flere omgange farlig oppe foran, og Nikolas Dyhr var farlig på nærmest alle leder og kanter på banen, hvor han var god fysisk i sit defensive spil, havde mange flotte løb og lagde en masse gode afleveringer til sine holdkammerater. For de blå var Rasmus Rajnholdt, Sebastian Fischer, Gustav Isaksen, Mads Bidstrup, Oliver Villadsen, Muamer Brajanac, Andreas Pyndt Andersen, Gabriel Christensen og Christian Vestergaard alle fuldt på, mens de var på banen. Oliver Villadsen og Gustav Isaksen havde i løbet af kampen en masse fine aktioner både i defensiven og i offensiven. Isaksen startede, modsat de to andre kampe, i forsvaret, men blev efter pausen rykket op på pladsen som højremidt og kant. Brajanac havde endnu en fin dag på kontoret, da han ofte stod de helt rigtige steder, mens han med sin fysik flere gange fik fat i bolden. Alt dette blev belønnet da han scorede sejrsmålet for de hvide.