Ikast Cup: Dag 1

I øjeblikket afholdes der Ikast Cup (sjovt nok i Ikast). Ikast Cup er en turnering for U/9 til U/15. Det er en af Danmarks mest velansete ungdomsturneringer.

Ikast Cup blev lørdag fløjtet i gang. Cuppen foregår på Ikasts flotte anlæg, der af nogen bliver betegnet som Danmarks bedste. Et anlæg som bliver benyttet af FC Midtjylland.

Ikast Cup har en kæmpe bredde rent aldersmæssigt. Alle mellem 9 og 15 år er velkommen. Derfor er turneringens største gruppe selvfølgelig U/15 drenge 1. Deltagerne i denne gruppe er: Skibsby-Højene IF, Ikast FS, Kolt-Hasselager IF, Sædding/G IF og KR70.

Indtil videre er Skibsby-Højene og Sædding kommet bedst fra start med henholdsvis 7 og 6 point i tre kampe. Alle andre hold har dog kun spillet to kampe, så der er stor spænding til i morgen, hvor det hele skal afgøres.

Turneringen er ikke for elitehold, men mon ikke der er en del talentspejdere til stede for at scoute de unge drenge fra de lidt mindre klubber.

– Ikast Cup er et vildt sjovt og hyggeligt stævne. Man møder nogle helt andre hold, end man plejer at gøre, udtaler Jakob Nielsen fra Erritsø GIF. Mikkel Højmark Schwabe, ligeledes fra Erritsø, fortsætter: Det er et godt og socialt arrangement!

In this article