Jacob Bruun: Har snakket med Mor

Emre Mor er netop blevet præsenteret som Dortmund-spiller. En klub som allerede har en ung dansker i truppen. 

Jacob Bruun Larsen har allerede opnået store ting i den tyske storklub, Borussia Dortmund. Nu får han halvt-dansk kompagni i form af Emre Mor, der for kort tid siden blev offentliggjort som ny spiller i Bundesliga-klubben.

– Emre Mor er en utrolig talentfuld spiller. Han ville være god for alle hold, lød det fra Bruun tidligere til D’ BOLD, da rygterne om skiftet virkelig tog til.

Bruun indrømmer også, at han har snakket lidt med Mor, om hvordan alting fungerede i klubben.

– Emre og jeg har snakket lidt sammen, om hvordan klubben er, og hvordan jeg har det her i klubben. Hvordan den tyske mentalitet, er og hvordan menneskene hernede er. Og mere vil jeg ikke gå i dybden med, med hensyn til det, siger Jacob Bruun Larsen til dbold.dk.

Mor har imponeret, specielt med sin teknik, i den danske Superliga og ikke mindst på det tyrkiske landshold, som han lige nu er med til EM 2016 i Frankrig.

In this article