Som 14-årig har Thomas Gundelund allerede spillet sammen med Skives første divisionshold, og været fast indslag for Skives U/19-hold i anden divisionen. Nu tager han til Vejle Boldklub i jagten på spilletid i ungdomsligaerne og en kontrakt
Efter at have spillet hos Skive IK i godt og vel ti år, søger Thomas Gundelund nye udfordringer efter sommerferien. Det har ellers ikke skortet på udfordringerne i Skive, hvor den driblestærke midtbanespiller det seneste stykke tid har trænet fast med de fem år ældre U/19-spillere og en enkel gang seniorholdet. Hold der respektivt spiller i anden divisionen for U/19 og første divisionen for seniorer.
Men nu søger Gundelund nye græsgange, og at valget blev Vejle Boldklub skyldtes gode oplevelser ved en prøvetræning, og en interessant spillestil:
– Jeg var til prøvetræning dernede i januar, jeg følte mig velkommen og alle tog godt imod mig. Jeg blev så inviteret med til et par turneringer med Vejle Boldklub, så jeg kunne se hvilken måde de spillede på. Jeg var fascineret af måden de spille på og den passede lige til mig, fortæller Thomas Gundelund til D’BOLD
Planen for udviklingen i Vejle Boldklub er ifølge hovedpersonen selv også klar:
– Mit mål er at blive endnu bedre på nogle af mine svage punkter. Jeg vil også udvikle mig som person og blive mere moden, da jeg skal ned at gå på sportsefterskolen i Vejle.
– Jeg er ikke blevet lovet noget (spilletid, red.). Men jeg har fået at vide, at jeg kan være konkurrence dygtig på deres U/17-ligahold, og det er selvfølgelig det jeg går efter.
Sine egne spidskompetencer er Thomas Gundelund også rimelig klar i mælet om hvor befinder sig, da han bliver spurgt ind til disse:
– Jeg spiller normalt offensiv midtbane/central midtbane, men kan spille de fleste pladser på banen
– Jeg er en ansvarlig spiller, som elsker at spille lidt fysisk. Jeg er en driblestærk spiller, som har et godt skud fra distancen
Selvom der ikke er nogen kontrakt involveret i skiftet, vil den centralt placeret midtbanespiller dog arbejde så hårdt som det er nødvendigt, for at gøre sig selv i betragtning til:
– Det er selvfølgelig noget jeg vil arbejde sten hårdt, for at få, men jeg ved også det bliver svært, fordi der er så mange dygtige spillere i Vejle Boldklub
Ydmygheden er præger også afslutningen på interviewet, da Gundelund slutter af med en stor tak til Skive IK:
– Jeg vil godt takke Skive IK, fordi de har satset meget på mig de sidste par år. Jeg har udviklet mig meget spillemæssigt og er blevet mere ansvarlig på og udenfor banen
Thomas Gundelund og Vejle Boldklub vil i den kommende sæson kunne følges ugentlig her på D’BOLD.