Overblik: Her er Danmarks bedste ungdomshold

Hvis man lægger resultaterne fra landets to bedste og ældste talentrækker, U/17- og U/19 Ligaen sammen, så er FC Midtjylland de bedste i Danmark. FC Nordsjælland er nummer to, tæt forfulgt af FC København på tredjepladsen.

Udvikling frem for resultater. Det er den generelle holdning i landets elitefodboldklubber, hvor nederlag i grove træk tolereres, hvis spillet har været bedre, end hvad resultatet antyder.

Men hvad måles succes egentligt på, når det kommer til talentudvikling? Er det medaljer i ungdomsrækkerne, antallet af spillere som tager springet op på klubbens førstehold, antallet af spillere på ungdomslandsholdene eller noget helt fjerde? Hvem, der er landets bedste talentudviklere er en subjektiv sag, men D’ BOLD har sat sig for at undersøge dét, der kan undersøges.

Vi har således, med få kampe tilbage af sæsonerne, kigget på U/17- og U/19 Ligaen som én samlet række, og her er den endelige stilling:

  1. FC Midtjylland (105 point i 48 kampe)

  2. FC Nordsjælland (100 point i 48 kampe)

  3. FC København (99 point i 48 kampe)

  4. AaB (92 point i 48 kampe)

  5. Esbjerg (71 point i 48 kampe)

  6. Lyngby (60 point i 48 kampe)

  7. Brøndby (59 point i 48 kampe)

  8. Vejle (57 point i 48 kampe)

  9. AGF (54 point i 48 kampe)

  10. Silkeborg (51 point i 48 kampe)

  11. OB (48 point i 48 kampe)

  12. Randers (35 point i 48 kampe)

NB: Det skal noteres, at U/17 Ligaen består af 26 spillerunder, mens holdene i U/19 Ligaen blot spiller 22 kampe pr. sæson. Haderslev og HB Køge er uden for bedømmelse, da disse ikke optræder i U/19 Ligaen, men kun i U/17 Ligaen.

In this article