D’ BOLD giver dig her et overblik over hvilke hold, der vandt hvad i den forgangne sæson fra U/13 til U/19.
U/19 Ligaen: FC Midtjylland
– FCM tabte to kampe og vandt U/19 Ligaen med et forspring på seks point ned til andenpladsen.
U/19 Pokalturneringen: Randers Freja
– Randers Freja overraskede mange, da de vandt U/19-pokalfinalen 2-1 over Silkeborg IF.
U/17 Ligaen: FC København
– FCK var overlegen og vandt U/17 Ligaen som ubesejret med hele 20 point ned til nærmeste modstander.
U/17 Pokalturneringen: FC Midtjylland
– FCM vandt U/17-pokalfinalen 4-1 mod Vejle B.
U/15 vest: AaB
– AaB vandt finalen 3-0 over OB til Jysk-Fynske mesterskab.
U/15 øst: FC København
– FC København vandt den bedste pulje i DBU Sjælland, med en sejr mere end Brøndby på andenpladsen. Det gør dem til mestre med en målscore på 31-5.
U/14 vest: FC Midtjylland
– FCM tabte den første semifinale ved det Jysk-fynske mesterskab til AaB, men fik endnu en chance i den anden semifinale mod Esbjerg, og fik derfor revanche mod AaB i finalen, som de vandt 3-1.
U/14 øst: Farum BK/FC Nordsjælland
– Farum vandt den bedste pulje for U/14 i afdeling øst med hele syv point ned til Slagelse B&I på andenpladsen.
U/13 vest: FC Midtjylland
– FCM vandt også det Jysk-Fynske mesterskab med U/13-holdet, da de slog samarbejdsklubben fra FS Holstebro med 3-2.
U/13 øst: Farum BK/FC Nordsjælland
– Farum vandt pulje 1 med fire point ned til nærmeste modstander, som var Lyngby.