Få her et overblik over hvilke talenter der ifølge klubbens trænere har klaret sig bedst på FK Viborgs ungdomshold i den forgangne sæson
Sommerferien nærmer sig og sæsonen er derfor ved at gå på hæld. I den forbindelse har Viborg Folkeblad i samarbejde med FK Viborg lavet en oversigt over hvilke talenter der har klaret sig bedst på deres respektive årgange.
U/15 – Tobias Kristensen (højre kant)
De forsvarende Danmarksmestre på U/15-niveau spiller i den grøn/hvide-stribede trøje, og vandt igen i år suverænt deres pulje med en målscore på 41-5. Søndag spiller de tilmed semifinale i kampen om det jyske mesterskab på deres årgang. Og skal man tro holdets cheftræner, så er holdets bedste talent også et af de absolut største talenter i hele klubben:
– Han er en af de spillere, der har størst potentiale i hele vores ungdomsafdeling. Han er faktisk et år yngre end dem, han spiller med, og skulle reelt være U14-spiller. Alligevel er han kampafgørende for os, og viser generelt et højt niveau. Han er venstrebenet og har en fantastisk sparketeknik både i afleveringer og afslutninger. Han evner at lave spilvendinger diagonalt fra side til side, og det er ikke helt almindeligt i den alder. På mange måder er han en komplet spiller. Farten er ikke hans spidskompetence, men han er hurtig og kan sætte en modstander, men han evner også at gå ind i banen eller gå højre om og slå indlægget. Han er med til at hæve overliggeren for mange af de andre spillere i truppen, siger U/15-cheftræner Kenneth Sloth Kristiansen til Viborg Folkeblad
U/17 – https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Gandrup (offensiv midtbanespiller)
FK Viborgs U/17-divisionshold viste endnu en gang klasse, og vandt divisionen for tredje år i streg. Tilmed så suverænt at de gik ubesejret igennem sæsonen, lukkede færrest mål ind, scorede flest mål og har både første- og tredjepladsen på topscorerlisten. Det har ledt til, at U/17-holdet fra næste sæson skal spille med blandt landets bedste i U/17-ligaen. Holdets største talent har også været inde omkring førsteholdet:
– https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg har haft en eksplosiv udvikling det sidste år. Han har været en nøglefigur for U17-holdet med sin seriøsitet og sine kampafgørende aktioner. Han er offensiv meget stærk, men har i år også lært at arbejde hårdt defensivt. https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg har fået to sportslige bonusser i år med førstegangsudtagelse til landsholdet, samt at han var på bænken for superligaholdet, da vi var på Brøndby Stadion, fortæller U/17-cheftræner Steffen Højer
U/19 – Frederik Mortensen (central midtbanespiller)
To gange guld er det blevet til for klubbens ældste årgange i ungdomsafdelingen, da FK Viborgs U/19-divisionshold også har vundet divisionen. Kun ét nederlag er det blevet til i hele sæsonen, og ligesom U/17-holdet er U/19-holdet også det hold med flest scorede mål og færrest indkasserede mål i divisionen. Holdet skal i næste sæson igen spille i divisionen, og sæsonens bedste spiller tager en tjørn mere:
– Han er en spiller, der er dygtig til det defensive arbejde, men som også vil deltage i det offensive spil. Han brænder en masse energi af og ofrer sig, når der skal forsvares og angribes. En balancespiller og en, de andre kan stole på. Har en fin fremtid foran sig. Bliver andetårs U19-spiller, så han tager endnu en sæson hos os, forklarer U/19-cheftræner Ralf Pedersen