
Vejle Boldklub indledte mandag forberedelserne forud for den kommende sæson i 1. division. I opstartsfasen deltager hele syv ungdomsspillere i træningen med klubbens førstehold.
I Nørreskoven har de rødklædte østjyder en lang og flot tradition for talentudvikling, og sommeren 2016 er ingen undtagelse: Vejle giver de unge chancen. Som følge af den mislykkede oprykning til Superligaen skal VB efter alt at dømme nedjusterer økonomisk, og derfor er det oplagt at satse på spillere fra egen avl.
Vejle-træner Søren Vie Clausen, som tidligere har været ungdomstræner i klubben, bruger opstartstræningen til at se en række U/19-spillere an. Det drejer sig først og fremmest om Jakob ”Yankie” Henriksen, https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Bruun, Martin Damsbo og Ali El-Haj fra årgang 1997, som bliver seniorspillere i denne sæson, men også tre spillere fra årgang 1998 skal deltage i sommertræningen. Fra denne årgang er der tale om Kasper Nøhr, samt stortalenterne Christian Kudsk og Agon Mucolli.
Det virker usandsynligt, at Vejle forsyner alle syv spillere med fuldtidskontrakter og fast plads i førsteholdstruppen, men som følge af reglen om at man i U/19 Ligaen må benytte to U/20-spillere, er der en forholdsvis stor chance for, at vi også i den kommende sæson vil se hovedparten af de syv spillere i Vejles røde trøje.
Samtlige syv spillere var i sidste sæson en del af Vejles U/19 hold, som blev nummer otte i U/19 Ligaen.