19-årige Mathias Damgaard skifter til Middelfart

Middelfart har sikret sig den 19-årige midterforsvarer Mathias Damgaard, som tidligere har spillet i FC Skanderborg. 

Middelfart er i gang med forberedelserne til den nye sæson i 2. division, og truppen er nu snart ved at være der, hvor den skal være. En ny midterforsvarer er kommet på plads i form af 19-årige Mathias Damgaard.

Mathias Damgaard har erfaring fra FC Skanderborg, og han har nu valgt at tage et skridt op. Middelfarts sportschef Lars Mejnert skriver i en pressemeddelelse om signingen:

– Vi er glade for, at Mathias Damgaard har valgt at fortsætte sin fodboldkarriere i Middelfart Boldklub, og tager det som et cadeau til vores sportslige setup. Mathias er en stærk duelspiller, han er stærk i hovedspillet, han er kommunikativt god, og så har han en evne til at gøre sine medspillere gode.

In this article