AaB-talent strålede i Vendsyssel-sejr

Vendsyssel havde til dagens træningskamp mod Viborg AaB-talentet Moses Opondo med på prøve, hvor det 18-årige talent scorede to gange i 3-1 sejren.

Klubberne i de danske divisioner er ved at gå ind i de afsluttende forberedelser frem mod den nye sæson. Det indebærer prøvetræninger, træningskampe og kombinationen – prøvespillere i træningskampe.

Det var lige præcis hvad den nordjyske klub Vendsyssel, der høster en tilværelse i Bet25 Ligaen, gjorde, da de i dag skulle møde Viborg.

Her havde de bl.a. AaB-talentet Moses Opondo, som normalt gør sig på holdets U/19-hold, med. Han kom dog først ind fra anden halvlegs start, hvor stillingen allerede var 1-0 til udeholdet fra Vendsyssel.

Det betød dog ikke det helt store for offensivspilleren med de ugandanesiske rødder, der i løbet af de sidste 45 minutter nettede to gange. Derfor betød det ikke så meget, at Viborg i løbet af anden halvleg også havde scoret en enkelt.

Kampen endte 3-1 til gæsterne fra Vendsyssel, og specielt Opondo imponerede, og han kunne sagtens ende med at ryge endnu længere nordpå.

– Moses Opondo var med for første gang i dag, og vi snakker med ham og AaB om, hvor vidt det kunne være aktuelt for ham at komme på et lejeophold hos os, siger sportschef Jacob Krüger til bold.dk

18-årige Opondo har været i AaB’s talentrækker siden, han var 14 år.

In this article