AGF U/17 slår Manchester United ved engelsk ungdomsturnering

AGF’s U/17-talenter deltager denne weekend i en opstartsturnering i Liverpool, og her spillede aarhusianerne fredag holdets to første kampe ved turneringen.

AGF’erne fik den bedst tænkelige start med en imponerende 1-0-sejr over selveste De Røde Djævle fra Manchester United, hvor den 15-årige angriber, Anders Fæster, blev matchvinder. Føringsmålet faldt kort efter pausen, hvorefter flot, dansk fight holdt englænderne fra at udligne.

Senere fredag blev norske Strømgodset slået med hele 3-0. Denne gang blev scoringer sat ind af Gustav Mogensen, som fuldte op på Benjamin Hvidts flotte forarbejde, inden William Just og Quoc Minh Truong udbyggede føringen.

I dag, lørdag, stod De Hvi’e først overfor Ipswich, siden Sheffield Wednesday og til sidst hjemmeholdet fra Liverpool FC, inden AGF’erne slutter turneringen af med en kamp mod Tottenham søndag.

In this article