
Brøndby-træner Alexander Zorniger går ud fra spillernes præstationer lige nu, og ikke deres historik i klubben eller på banen.
Det ser ud til, at hvis talenterne i Brøndby Ifs førsteholdstrup imponerer den nye tyske cheftræner, Alexander Zorniger, så er der udsigt til en del spilletid i den kommende sæson. Han går nemlig ikke op i deres fortid i klubben, men mere hvor de lige nu er niveau- og formmæssigt.
– Jeg kan godt lide de her drenge, men før jeg kom, havde jeg ikke hørt om 80 procent af dem, fortæller Zorniger til Tipsbladet.
Og netop det gør, at han ser anderledes på dem, end en træner fra den danske Superliga måske ville have gjort.
– Jeg går kun op i deres præstationer. Jeg er ligeglad med, om de er 20 eller 23; om de kom fra Masterclass eller ej. Jeg går kun op i de præstationer, som de leverer på banen lige nu, forklarer træneren.
Et af hovedpunkterne i Zornigers strategi er, at spillerne har brug for fart, både fysisk og psykisk. Og med de unges fodboldopvækst er der vist ikke mange, der i tvivl om, at lige præcis på de punkter er de særligt stærke.