Comeback-Corlu: Jeg skal lige i gang igen

Embed from Getty Images

Rezan Corlu gjorde comeback for Brøndby i en træningskamp i går efter 10 måneder på sidelinjen.

Efter at have været ude i 10 måneder grundet en korsbåndsskade, gjorde 18-årige Rezan Corlu comeback i kamp, da Brøndby i går tabte en træningskamp med 2-1 til Næstved fra 1. division.

Den unge offensivspiller startede på banen, og spillede første halvleg til ende, inden han blev taget ud i pausen. Trods nederlaget var det stort set kun positive gloser, der strøg ud af den unge spillers mund efter opgøret.

– Det er utrolig dejligt at være tilbage igen efter at have siddet ude i over ti måneder, uden at spille kamp og lave det, man kan lide. Jeg er rigtig glad lige nu trods nederlaget. Kroppen er træt, men knæet har det fint, og jeg føler, jeg har godt med overskud. Det var en god kamp efter sådan en lang pause, så jeg er tilfreds, siger Rezan Corlu til klubbens hjemmeside.

Han er dog også godt klar over, at det stadigvæk kræver tålmodighed, og at han lige skal rigtigt i gang igen.

– Jeg skal lige i gang igen og op i tempo, og jeg ved, det kræver tålmodighed. Reaktionerne i forhold til spillet skal optimeres, og så skal boldfølelsen pudses af. Jeg glæder mig over at være tilbage, og så håber jeg at få så mange minutter som muligt.

– Det er en ny spillespil, og den kræver meget. Der er meget løbearbejde, og genpresset skal være benhårdt. Jeg synes, det er spændende, og jeg spillede 10’er-rollen i dag, hvilket jeg godt kan lide.

Rezan Corlu blev korsbåndsskabet i en reserveholdskamp mellem Brøndby og FCK tilbage i august sidste år.

In this article