FC Helsingør har skrevet kontrakt med den kun 18-årige Morten Hegaard, som kommer til fra AB.
Klubberne er så småt ved at være parate til sæsonstart i 1. Division, hvor der dog stadig er plads til nyerhvervelser. Det har FC Helsingør udnyttet og hentet den 18-årige midtstopper Morten Hegaard.
Han kommer til fra ligakonkurrenterne AB, hvor han senest har spillet på klubbens U/19-mandskab og var med til at vinde den sjællandske U/19-pokalturnering sidste sæson.
Hegaard kan få sin debut allerede på søndag, hvor FC Helsingør tager hul på sæsonen hjemme mod netop AB.