Hellerup IK på rov i Superliga-klub

Embed from Getty Images

Efter god kontakt mellem de to klubber, Hellerup IK og Silkeborg IF, har førstnævnte skrevet kontrakt med den tidligere Silkeborg IF U/19-ligaspiller Lasse Pedersen.

Hellerup IK har tidligere i denne sæson været på rov i flere forskellige Superliga-klubber, og denne gang er turen kommet til det jyske, hvor HIK har indgået en aftale med den 18-årige Lasse Pedersen. Hellerup IK har fået interesse for den unge defensivspiller efter at have set ham spille live i U/19 Ligaen.

– Vi har set Lasse spille live i U19-ligaen og set en del video med Lasse fra reserveholdsligaen og derudover haft en god kontakt til Silkeborg IF. Lasse har været i HIK de seneste dage, hvor han har trænet med og set vores miljø an, da han kendte til interessen fra HIK, og han vendte hurtigt positivt tilbage, siger HIK-manager Christian Larsen i en pressemeddelelse.

Lasse Pedersen bliver sommerens ottende signing, når han får skrevet under på en kontrakt, i en sommer hvor HIK blandt andet også har handlet i Superliga-klubberne FC Nordsjælland og oprykkerne fra AC Horsens.

In this article