Jens Odgaard fik Superligadebut i flot Lyngby-comeback

Jens Odgaards Superligadebut blev et af højdepunkterne, i Lyngbys flotte comeback fra 0-2 til 2-2 mod OB.

På trods af ikke at have hevet tre point med hjem, kan Lyngby, efter deres første hjemmebanekamp, hvor de mødte Odense Boldklub, glæde sig over et flot comeback, og ikke mindst endnu en debutant, der kan tilskrives holdet.

Jens Odgaard fik nemlig debut for ‘De Kongeblå’ i deres første hjemmebanekamp i den nye Superligasæson, hvor han fik de sidste ti minutter af opgøret, der gik fra et 0-2-nederlag til Lyngby til at blive en uafgjort kamp med 2-2 som slutresultat.

Lyngbys helt store helt i kampen blev Jeppe Kjær, der scorede begge mål for De Kongeblå.

I starten af kampen viste begge hold tænder, og chancerne var der på ingen måde få af. Allerede fra første minut kom OB til en hovedstødschance, der dog blev pareret af Lyngby-målmanden. Blot to minutter senere, måtte OB-keeperen have handskerne frem og parerede således et forsøg fra Lyngbys Jeppe Kjær. Allerede tre minutter spillet, og to store chancer til begge hold var en kendsgerning. Kampen så således ikke ud til at mangle intensitet eller spænding – og det gjorde den heller ikke.

Blot otte minutter inde i kampen blev der begået et straffespark i Lyngby-feltet; et spark, som Kenneth Emil Petersen sikkert eksekverede for gæsterne, og kampen stod 1-0 på OBs straffesparksmål med mindre end ti minutter spillet.

Kampen fortsatte, dog med lidt mindre intensitet grundet det varme sommervejr, men et kontraangreb skulle vise sig at være kynisk udført af OB. Et til træningen øvet hjørnespark blev ikke korrekt afsluttet af Jeppe Kjær, hvilket OBs Anders Jacobsen var hurtig til at indse. En hurtig stikning til Rasmus Festersen var sendt afsted, og den 29-årige angriber skuffede ikke, idet han køligt lod bolden glide i mål bag en chanceløs Lyngby-keeper.

Lyngbys varme Jeppe Kjær ville dog ikke gå til halvleg uden en scoring – og det gjorde han heller ikke. En flot vending foretog han et småt stykke uden for feltet, og sendte efterfølgende et flot finesseskud mod det lange målhjørne til stor glæde for Lyngby-fansene, der nu igen fik håb. 2-1 stod kampen så, tre minutter inden halvlegsfløjtet, og resultatet holdt til dommeren fløjtede kampen ind til halvleg.

Jeppe Kjær havde tydeligvis fået selvtilliden tilbage, da holdene gik ind til kampen efter første halvleg, og blot syv minutter inde i halvlegen, efter gode træk i feltet forbi OB-forsvaret, placerede han endnu engang bolden bag Odense-keeperen, Sten Grytebust, og Lyngby-fansene gik i forløsning, da bolden hamrede netmaskerne. 2-2 var resultatet.

Forsøg var der en del af, hen mod kampens slutning, og Lyngby fik da også revanche i form af et straffespark. Jeppe Kjær fik, mod kampens slutning, tildelt chancen for at score et hattrick, efter at have været fældet af OBs Mikkel Desler. Chancen endte dog ikke i målet, men derimod langt over, og resultatet forblev altså helt hen til slutfløjt, hvor der dog blev foretaget en udskiftning, der kan tilføje endnu en debutant til Lyngbys liste. Blot ti minutter inden slutningen på den ordinære spilletid, kom 17-årige Jens Odgaard på banen til sin Superligadebut, til stor glæde for klubbens fans og spilleren selv.

Lyngbys næste kamp er mod SønderjyskE, som de møder søndag den 31. juli.

In this article