Kasper Hjulmand giver ikke de unge skylden

På trods af, at det var et meget ungt hold, han stillede med, til 4-0-afklapsningen mod FC Midtjylland, giver FC Nordsjælland-cheftræneren, Kasper Hjulmand, ikke holdets unge alder skylden.

FC Nordsjælland mødte søndag FC Midtjylland i et opgør, der var lagt godt op til fra nordsjællændernes side af. De seneste fem hjemmebanekampe mod midtjyderne,inden opgøret i aftes, havde man vundet, og der var derfor en stærk tro i FCN-lejren om, at man kunne bygge videre på den statistik i dag.

Det blev imidlertid ikke tilfældet.

Jakob Poulsens mål i det 67. minut, Pione Sistos udskiftning og to efterfølgende mål af angriberen, samt Filip Novaks mål på oplæg af Rasmus Nissen, blev for meget for det sjællandske forsvar og hold, som var præget af spillere, der var henholdsvist 19 og 20 år gamle.

Men på trods af, at holdet, Hjulmand stillede med, var ungt, vil han imidlertid ikke give dét skylden.

– Det (spillernes alder, red.) vil jeg ikke bruge som undskyldning. Det (holdets præstation, red.) var for dårligt, om vi så havde stillet med lutter 17-årige, fortæller Kasper Hjulmand, kort efter kampen, og roser den midtjyske offensiv:

– Hvis vi bare blev et my bedre i vores opspil og spillede gennem deres genpres, lå der muligheder. Men vi må bare sige, at de trykkede os i anden halvleg, hvor vi aldrig kom ud af det greb.

Nordsjælland møder de forsvarende ligamestre fra FC København lørdag klokken 16, i deres næste kamp.

In this article